Lejligheden i Frigiliana
Kom og oplev det autentiske Spanien i den smukkeste lille by, Frigiliana, der flere gange er blevet kåret som Spaniens smukkeste landsby, og bo i La Casa del Burro ☀️😎🏖️
Frigiliana er en autentisk og velholdt landsby i Andalusien, og byens oprindelse går helt tilbage til fønikisk og romersk tid, men er især kendt for sin store mauriske arv.
Lejligheden kan lejes til 2 personer, er total renoveret og indeholder alle de faciliteter, du behøver for at have en dejlig afslappende ferie, og ja, der er hurtigt internet, endda med fiber 🛜
Der er gulvarme til de kølige tider og en blæser til de lune 💨
Du kan flyve direkte til Malaga fra København, Billund, Aarhus, Aalborg og Hamborg. I Malaga Lufthavn er det muligt at leje en bil eller tage en bus/taxa til Frigiliana. Køreturen tager cirka 45 minutter fra lufthavnen til lejligheden.
Omgivelserne er rolige og med smuk udsigt fra husets terrasser over de omkringliggende bjerge og med udsigt til Middelhavet. Det er cirka 15 minutter i bil til kystbyen Nerja, hvor du finder smukke strande og store supermarkeder som Carrefour, Mercadona osv. 🫒🍅🥑🥐
I Nerja er der også en skadestue og et hospital i tilfælde af en ulykke.
I selve Frigiliana finder du også små lokale købmandsforretninger, hvor du kan få det meste men med et lidt mere begrænset udvalg.
Der er også et apotek, hvis det skulle være nødvendigt.
























